Vi er en lille familie på to voksne og en lille dreng, der bygger hus med HusCompagniet i Nordjylland. Indflytningsdato er 10. juli 2014. Denne blog har til formål at dokumentere processen og dele den med interesserede. Velkommen!
mandag den 17. marts 2014
fredag den 14. marts 2014
Gulvvarmeslanger på plads
I dag har VVS folkene været her og lagt gulvvarmeslanger i hus og garage. Resultatet ser fint ud, og det er dejligt lige at konstatere at slangerne ligger som de skal, inden næste hold tropper op og hælder beton ud som afslutning på terrændækket.
Gulvvarmeslangerne løber fra teknikskabet og ud i varmekanalen, hvorfra de breder sig til de forskellige rum i huset. |
mandag den 10. marts 2014
Isolering af gulv
Entreprenørfirmaet har i disse dage været i gang med at isolere gulv i hus og garage - dog er der efterladt en varmekanal, hvor gulvvarmeslangerne skal ligge sammen, inden de hver især finder ud til rummene i huset.
Billederne er fra d. 10.-12. marts.
Billederne er fra d. 10.-12. marts.
Isoleringen står klar til at blive lagt ovenpå sandpuden. I forgrunden rionet, der skal ligges ovenpå gulvslangerne. |
torsdag den 6. marts 2014
Fundament- og sokkelarbejde påbegyndt
Det går stærkt på grunden. Fundament- og sokkelarbejdet er godt i gang og den udvendige og indvendige kloakering er påbegyndt. Entreprenørerne arbejder hurtigt og effektivt, og det er en fornøjelse af konstatere, at byggepladsen er ryddelig og overskuelig. Med soklen næsten etableret kan vi rigtigt begynde at fornemme husets størrelse og orientering.
Billederne nedenfor er i tidsrummet d. 6-8/3.
Billederne nedenfor er i tidsrummet d. 6-8/3.
Den udvendige kloakering er ved at blive etableret. |
Soklen syd for stuen er endnu ikke færdiggjort, da rendegraveren behøver adgang til huset. |
HusCompagniet kræver, at der lægges sand rundt om huset, så håndværkerne har ordentlige arbejdsforhold til stilladser mm. Det gør flisebelægning noget nemmere, tænker vi. |
Den indvendige kloakering har også taget fart. Her afløb til toilet, håndvask og bruseniche i lille bad. |
En lastbil kom og læssede sine to vogne nøje afmålt stabilgrus af til indkørslen, som ses i forgrunden. |
mandag den 3. marts 2014
Byggeriet er i gang
Her til aften tog vi ud til grunden for at se, om entreprenøren var gået i gang med gravearbejdet til fundamentet. En stor jordbunke og en masse hjulspor vidnede om, at der havde været heftig aktivitet på grunden. Som vores jordbundsundersøgelser i efteråret 2013 havde spået, var der ikke langt ned til sandet - dejligt!
Abonner på:
Opslag (Atom)